Et unikt fad til mormor, far, fødselaren...

Flere og flere vælger at lave nogle kreative gaver sammen. Her hos mig kommer et stigende antal familier for at lave et unikt fad til bedsteforældrene, guldbryllupsparret, mor, far, fætter Finn eller en god ven... Sammen hygger familien og vennerne sig et par timer her i værkstedet, hvor ideer og indfald ser dagens lys. Hver især laver deltagerne en firkant til fadet, og oplevelsen af at lave noget sammen er ofte ledsaget af højt humør, grin og spas.

Efterfølgende brænder og former jeg det i ovnen, og modtageren kan så få gaven overrakt til festdagen. En meget personlig hilsen fra familien og vennerne, som giver en helt unik gave.

Ring og hør nærmere, hvordan det foregår, hvad det koster osv.